| "Jeg er dødtræt af alle de brokkehoveder.
Derfor kalder jeg min udstilling for Danmark dejligst".
Sådan lægger Svend Erik "Snekke" Kristensen
ud med at forklare sig selv og sin kunst. At han blev kunstner
var uventet, for inden da gik hans liv i helt andre retninger.
Han blev oprindelig uddannet hos Jern og Stål i hjembyen
Hjørring. I 1969 blev han ansat hos HP Huse i Harken,
og det var dengang, der var gang i byggebranchen. I 1983 kom
han til en stor kreditforening, først som byggesagkyndig
og siden som kreditkundechef.
Jobbet var et rigtigt stressjob og fritid næsten ukendt.
Men alligevel sneg Snekke sig indimellem til at male lidt. Men
jobbet blev endnu mere stressende og pludselig besluttede den travle
mand sig til at hoppe af og male, uanset om han kunne leve
af det eller ej. "Jeg sprang ud, uden faldskærm",
forklarede han senere.
Hans billeder er altid fyldt med mennesker. "Det er
personerne, der betyder noget for mig. De enkelte mennesker
i mine billeder har hver sin karakter. Og jeg er nok mere
historiefortæller end egentlig naivistisk maler",
siger Snekke om sin kunst. Mange af hans billeder er hyggelige
og smånostalgiske stemningsbeskrivelser, malet med sirlig
akkuratesse, ned i mindste detalje. Men kunstneren mestrer
også det satiriske og samfundskritiske.
Inspirationen til mange af sine billeder får Snekke i sin hjemby
Hjørring ved blot at gå uden for døren.
Han elsker at betragte sine medmennesker og deres mange gøremål.
Og man kan være helt sikker på, at de altid beskrives
med varme og nænsomhed.
Citat fra bogen "Smukt som uskyld" - Ole Lindboe.
|
