Kontrasten er et bærende element i Per Adolfsens billeder - både når det gælder farver og former. Selvom udgangspunktet er land-skabet, slår kunstnerens tidlige interesse for arkitekturens stringente linieføring stadig ned og blander sig med naturens mere organiske og runde former.
Drengeårenes møde med Edward Munchs billeder er også stadig indirekte fastholdt
gennem den nordiske hårdhed i den mørkeblå farve blandet med palettens lysere farveglimt. Tingene komplementerer hinanden.
Selvom motiverne ofte bevæger sig på kanten af den totale abstraktion, er det vigtigt for kunstneren, at muligheden for aflæsning og identifikation stadig er mulig. Den barnlige glæde ved at portrættere landskabet må ikke spoleres af det intellektuelt fortænkte.
